Murer-, jord-, kloak- og betonentreprise, ved ombygning af Risbjerg Kirkes Sidebygning, for etablering af høj rejsning på sidebygningen samt etablering af adgang for personer i kørestol til både stueetage og 1. sal. En kompleks opgave med forstærkning af eksisterende konstruktioner samt montering og sammenstøbning af dækelementer. Sidebygningen er blevet forhøjet med gavle af mursten, og murstenen som rådgiver har valgt står meget flot til det eksisterende murværk. I selve kirkerummet har vi lagt et teglstensgulv med sildebens forbandt og som med kontrast står utroligt smukt til kirkens gulv i naborummet.
Hovedentreprise ved etablering af adgangsforhold for personer i kørestol, samt indretning af omklædning, bad og toiletter med særligt fokus på personer i kørestol. I samme forbindelse har forsvaret valgt at højvands sikre kælderen i bygningen. En teknisk spændende opgave, hvor der er blevet etableret en lift fra kælder til 1. sal, på det sted, hvor alle bygningens hovedinstallationer er samlet. Det har krævet særlig koordinering for at få omlagt, kloak, vand, varme samt el-installationer for at gøre plads til en insitu støbt grube med tilhørende stålkonstruktioner til liften. Ydermere er der etableret ramper udvendigt samt trappelifte indvendigt og dørpumper på døre alt sammen for at sikre gode adgangsforhold for forsvarets tilskadekomne soldater i denne bygning, som er genoptræningscenter.
Murer- og betonarbejde i forbindelse med renovering af Det Gamle Radiohus Rosenørs alle. Eksisterende betondæk forstærkes, etablering og lukning af huller i eksisterende murværk, renovering af eksisternede toiletter og etablering af nye, montering af indfatninger, fodpaneler og vinduesplader alt sammen i italiens marmor.