KARL A. HANSEN ENTREPRISE A/S

Fasangården



Årstal: 2020

Sagsnavn: Fasangården

Entrepriseform: Fagentreprenør

Rådgiver: Slots- og Kulturstyrelsen

Entreprisesum: 5.975.000 kr

Detaljeret beskrivelse: Fasangården er fredet og beliggende i Frederiksberg Have og blev opført i 1828, som bolig for Kongens Fasanmester. I dag er Fasangården blevet total renoveret, med Slots- og kulturstyrelsen som bygherre. En opgave som vi hos KAH er meget stolte af at have været en del af. Fasangården er med sin alder bygget på syldsten. Under renoveringen er fundamentet af syldsten blevet eftergået og der er støbt i mellem syldstenene. Taget er udført med gammeldags håndstrøgne teglsten, som er blevet håndsorteret og genbrugt. Murværket er bl.a. med bindingsværk og som er blevet gennemgået og repareret med brug af gamle kalkmørteler. Vinduer er stoppet med tjæret værk og fuget med kalkmørtel armeret med fæhår. Facaden er kalket på gammeldags vis og afsluttet med kalkvand. En særlig opgave der skulle løses var udskiftning af et bjælkelag, ved sektionsvis om-muring af facader. Indvendigt er et gammelt naturstensgulv taget op, nummereret og lagt ned igen. Ydermere har vi udført nye og isolerede terrændæk samt nye kloakker. Vi glæder os over det færdige resultat og den ekstra værdi som Frederiksberg Have har fået ved nu at have en gammel og smuk restaureret bygning. En bygning der påtænkes anvendt som Traktørsted og som helt sikkert vil føre nyt liv med sig til haven.